|
 |
Skoleskibet Georg Stage
”Georg Stage” er en søfartsskole, en af tre i Danmark, der tilbyder en maritim grunduddanelse. Med en alder på næsten 125 år er den den ældste søfartsskole i verden. I sin tid har den været forebillede for andre skoleskibsinstitutioner i bl. a. Tyskland, England og Norge. Samtidig er den det eneste uafhængige skoleskib, uafhængig i den forstand, at den ikke er knyttet til en landbaseret skole eller akademi, som det er tilfældet med de eksisterende civile skoleskibe i ind- og udlandet.
Et skib er en arbejdsplads, der aldrig sover - og Georg Stage er ingen undtagelse.
Dagligdagen på skoleskibet "Georg Stage" afviger meget fra, hvad de fleste er vant til. "Georg Stage" er et skoleskib, hvilket betyder, at det meste af døgnet bliver brugt til undervisning. Det tilstræbes at efterligne forholdene i handelsflåden med daglige rutiner, pligter og vagttjeneste. Under hele opholdet er eleverne inddelt i 3 grupper (skifter), der følges ad til undervisning, vagttjeneste og landlov.
Dagligdagen er afhængig af, om skibet er i havn, ligger for anker eller sejler. Generelt kan der ikke påregnes megen fritid.
Se mere på www.georgstage.dk.

|
 |
|